Siden 1955 har boligkomplekset Ringparken i Viborg, med sine 233 lejligheder, dannet ramme om mange familiers hverdag. Bygningerne blev opført i en tid med andre krav til isolering og ventilation, og derfor gennemgår de nu en omfattende renovering for at opfylde nutidens standarder.
Renoveringen omfatter blandt andet en ny klimaskal med isolering, udskiftning af vinduer, et opdateret ventilationssystem samt installation af elevatorer. Derudover tilpasses enkelte lejligheder, så de bliver kørestolsvenlige, mens flere små fireværelses lejligheder omdannes til rummelige toværelses.
Brøndum Stål bidrager til projektet med levering af stål til indgangspartier, indvendige rækværk, værn til trapper, udvendige rækværk, cykelslidsker samt afskærmning mellem terrasser til stuelejligheder.